Tina Dindorp * 40917980 * td@tinadindorp.dk                                

     

                            

 

 

Anbefalinger

 

 

Fra medarbejdere i letpension: klik her

 

 

“Inden jeg begyndte i letpension, kendte jeg ikke Tina, men vidste, hvem hun var fra vores tid i Danica, og jeg havde nok en lille smule ærefrygt overfor hende. Det skulle vise sig, at jeg havde taget så grueligt fejl. Tina er godt nok meget meget dygtig og knivskarp, og hun udviser en fantastisk faglighed og favner utrolig bredt, men samtidig er hun et af de varmeste, dejligste mennesker jeg kender i en position som hendes. Jeg har aldrig frygtet at sparre med hende, at spørge hende til råds. Aldrig frygtet at komme til kort, selvom hun var direktøren og jeg medarbejderen. Sådan har det aldrig været. Hun har udvist stor åbenhed, tillid og respekt og ligeværd, og har troet på at jeg, at alle vi medarbejdere i letpension kunne selv. Og hvor er jeg - og de andre medarbejdere – vokset både fagligt og personligt under Tinas lederskab. Og i sit helt fantastiske makkerskab med Mikael Vest udgjorde de to grundstenen i den mest fantastiske og innovative virksomhed jeg nogensinde har arbejdet i, og endda kendt. Tina og Mikael udstak med værdibaseret ledelse i forening kursen og flyttede mange sten på vejen, så vi 25 kernemedarbejdere med begejstring og entusiasme kunne arbejde med at få denne ide og drøm om at gøre pension let til virkelighed. Og drømmen virkeliggøres nu. Og det var ikke sket uden Tinas store store indsats og medvirken. Eller nogen af os andre for den sags skyld. For Tinas ledelsesstil går ikke på at tage æren selv, men på at de allerbedste (i dette tilfælde fantastiske) resultater skabes i fællesskab af alle medarbejdere. Og virkeliggørelsen af letpension nu, er jo beviset.” 

Charlotte Farquharson, Projektkatalysator  i letpension A/S

 

“Jeg har haft den meget store fornøjelse at danne makkerpar med Tina i direktionen for letpension. Aldrig har vi talt arbejdsdeling eller for den sags skyld været uenige om væsentlige forhold. Det fælles og ambitiøse mål har altid været det vigtigste. Tina har været en ildsjæl i dette arbejde og har løst ”de gaver” (andre kalder det problemer eller udfordringer) som naturligvis kommer når letpension betræder helt nye stier. Hertil har Tina bidraget med sine store styrker i form af overblik, knivskarp på de væsentligste detaljer, hurtigt tænkende og en grundlæggende robusthed samtidig med at Tina er gået foran når situationen kræver det. De faglige styrker indenfor forsikring og pension er vel ikke set bedre og Tina formår at bringe dem i spil i et krydsfelt mellem teknologiske muligheder og kundens ønsker til store oplevelser. Tina sætter en ære i konservatisme når det er nødvendigt. Og kan om nogen sikre, at tingene grundlæggende fungerer så der bliver plads til innovationen og de nyskabende tanker, som Tina også prioriterer højt. Personligt har jeg værdsat Tinas ligeværdige ærlighed og direkte facon kombineret med lysten til at tage vare på andre. Ord og handling følges altid ad. Og skader det jo ikke med et godt humør og meget grin hver eneste dag :-) Og det er derfor ikke sidste gang, at vi har arbejdet sammen…” 

Mikael Vest , Adm. direktør Vinderstrategi A/S

        Tina Dindorp * td@tinadindorp.dk * +45 40917980